
Uddannelsen til Kunstgrebsinnovatør er gratis. Dog under forudsætning af, at du modtager godtgørelse, mens du deltager i uddannelsen.
Om du vil kunne modtage godtgørelse, er afhængig af din situation. Læs om dine muligheder nedenfor.
Jeg er både lønmodtager og selvstændig >
Du kan lave en aftale med arbejdsgiver om, at denne udbetaler løn under din orlov. Din arbejdsgiver kan i nogle tilfælde få refunderet en del af din løn via reglerne om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, også kaldet VEU-godtgørelse.
Hvis din arbejdsgiver ikke betaler løn under orlov, kan du også søge om godtgørelse efter reglerne om VEU.
VEU-godtgørelsen svarer her til højeste dagpengesats, og godtgørelsens størrelse udregnes efter det daglige timetal i uddannelsens moduler.
Er du medlem af en a-kasse, kan du med fordel kontakte denne for at høre nærmere om dine muligheder for at få VEU. Oplys os gerne om a-kassens vurdering af dine muligheder for at få VEU.
Er du ikke medlem af en a-kasse, er det Kunstgrebs sekretariat, som udarbejder din ansøgning om VEU-godtgørelse. SU-Styrelsen beslutter herefter, om du er berettiget til VEU, og udbetaler evt. godtgørelse til dig eller arbejdsgiver.
Før du søger om VEU-godtgørelse, kontakt Kunstgrebs sekretariat for at høre nærmere om fremgangsmåden, og om du er berettiget til at modtage VEU.
Bemærk: har du en længerevarende uddannelse, er det ikke sikkert, du har mulighed for at få VEU-godtgørelse. Læs nærmere om reglerne.
Du behøver ikke have et CVR-nummer (firma-nummer) for at blive betragtet som selvstændig. Det kan fx være, at din indkomst kommer fra honorarindtægter, som du modtager på dit CPR-nummer.
Opfylder du kriterierne for at være selvstændig, kan du søge om VEU-godtgørelse på samme vilkår som lønmodtagere (læs ovenfor).
Er du kombineret lønmodtager/selvstændig, er det vigtigt, at du i din ansøgning beskriver dine arbejdsforhold nøje. Kontakt evt. sekretariatet for at få vejledning til dette.
Som kombineret lønmodtager/selvstændig har du mulighed for at søge VEU-godtgørelse som beskrevet ovenfor.
Er du medlem af en A-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, mens du deltager. Det er her et krav, at du har en jobplan. Denne skal laves og godkendes, før du begynder på uddannelsen.
Jobplanen udarbejdes af enten dit lokale jobcenter eller anden aktør, hvis du er tilknyttet en sådan.
Med en godkendt jobplan vil du kunne modtage underhold svarende til din aktuelle dagpengesats.
Kontakt Kunstgrebs sekretariat for at få mere at vide om, hvordan du får lavet en jobplan.
For at finde ud af om du som ledig kan deltage i uddannelsen, er det vigtigt for os at vide, hvor langt du er i dit ydelsesforløb. Derfor kan du med fordel kontakte din A-kasse og bede om at få udleveret en såkaldt indplacering, som du vedlægger din ansøgning.
Du skal forsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du deltager i uddannelsen. Dvs. du skal være aktivt jobsøgende.














