12. august 2011

Bookmark and Share

Fornemmelse for forskellighed

De nyuddannede Kunstgrebs Innovatører, Ulrik Elholm og Iben Claces, har holdt et oplæg for et nyt netværk af forskere og ledere i sygehusvæsnet, der skal skrive en antologi om udfordringer for fremtidens hospitaler. Oplægget fokuserede på vigtigheden af at holde fast i forskelligheden og i sin egen faglighed, når man indgår i et samarbejde.

Lene Viinberg, der er konsulent i Danske Regioner, sagde efterfølgende:

”Jeres oplæg var spot on… I kom med et helt andet kunstnerisk udgangspunkt end vores hospitalsverdens-deltagere og det var netop denne forskellighed, der gjorde, at vi kunne lade os inspirere af jeres samarbejde, fordi I ikke "forkyndte" i vores deltageres eget sprog, men netop med jeres kunstneriske baggrund kunne vise budskaberne i et, for vores deltagere, neutralt rum.

Vi ville gerne give vores deltagere inspiration til at skabe noget sammen, men forblive forskellige i samarbejdet og resultatet - det eksemplificerede I meget flot."

Ulrik og Iben arbejder videre med deres koncept, og der er allerede andre, der har bud efter dem. Den !6/8 skal de således til Middelfart og holde oplæg for FOA.


"Vi sluttede af med at synge Kaj og Andreas sang - Super fin detalje, og helt i tråd med formålet med dagen," siger Lene Viinberg.


Læs artikler om Kunstgreb >